Karatens historie

Karatens historie er ikke ligefrem præget af enkelthed. Ikke desto mindre er den vigtig, da den fortæller os om hvor vores karate kommer fra og hvordan den har udviklet sig. Nedenfor finder du historien om den form for karate vi træner.

Shotokan Karate

Shotokan karate er en af ​​de mest populære karate stilarter. Det er den mest kraftfulde og dynamiske af de japanske systemer og betragtes generelt for at være den mest omfattende, både inden for området af dens teknikker (kihon) og antallet og mangfoldigheden af ​​dets kata.

Kampsport opstod ifølge fortællingerne i det tidlige Indien, hvorfra munke bragte kampsporten over Kina for til sidst at ankomme til Okinawa – øgruppen syd for Japan. Hvorfra den sidenhen blev ført videre til Japan af blandt andre Gichin Funakoshi.

Shotokan er et moderne navn givet til karatestilen, der udviklede sig fra Okinawa-systemerne, og som blev introduceret til Japan i 1922 af Gichin Funakoshi. Gichin Funakoshi betragtes som den moderne karates far. Han blev født i 1868 og studerede karate fra sin barndom. Funakoshi ankom først til Japan i 1922, opfordret af det japanske undervisningsministerium for at deltage i en atletisk udstilling. Hans demonstration af karate var en stor succes.

Mellem 1926 og 1930 udviklede Funakoshi stilarten yderligere og befæstede sin position i Japan. I løbet af denne periode føjede Funakoshi og hans søn Yoshitaka kumitemetoder (kamp), det japanske kyu / dan rangordningssystem og nogle af de traditionelle budo-begreber (kampsport) til systemet.

Ordet 'shotokan' blev valgt af Funakoshi's studerende til at navngive hans første personlige dojo, og det stammer fra hans psydonuym, 'shoto', der betyder 'fyrbølger' og 'kan', hvilket betyder sal. Det blev snart navnet på Funakoshi's karate-stil.

Efter 2. verdenskrig vendte Funakoshi tilbage til undervisningen i Tokyo, og i 1952, foretog han en tre måneders rundvisning i amerikanske luftbaser og sikrede således udbredelsen af shotokan-karate til Amerika. Han døde i 1957 og hans mindesmærke bærer ordene 'Karate ni sente nashi' - 'Der er intet første angreb i karate'. Det hører ofte med til en tur til Japan at man besøger Gischin Funakoshis gravmonument.

Shotokan-træning er traditionelt set opdelt i følgende tre dele:

Kihon (grundlæggende teknikker),
Kihon træning er udøvelse af ​​de grundlæggende teknikker i Shotokan Karate.

Kihon træning (og til dels kata) er kendetegnet ved dybe stillinger der giver stabilitet, muliggør kraftige/hurtige bevægelser og styrker benene. Shotokan betragtes som en dynamisk kampsport, da den udvikler anaerobe, kraftfulde teknikker samt udvikler hastighed.

Kata (former eller mønstre af bevægelser)

Kata beskrives ofte som en fast række af karatebevægelser organiseret i en forudbestemt kamp mod imaginære modstandere. Kata består af spark, slag, fejninger og parader. Kropsbevægelse i de forskellige kata inkluderer spring, drejning, fald til jorden samt spring.

Kumite (sparring).
Kumite er den praktiske anvendelse af kihon og kata på rigtige modstandere.
Eleven lærer først, hvordan man anvender teknikkerne, der er undervist i kihon og kata, på hypotetiske modstandere ved hjælp af kata bunkai.

Fra Funakoshi til JKS

En del af Gichin Funakoshi’s studerende, ledet af Masatoshi Nakayama, stiftede i 1949 en organisation til udvikling, udbredelse og undervisning af Shotokan karate, i dag kaldet Japan Karate Association (JKA). Efter Funakoshi’s død i 1957 opstod der stor uenighed blandt hans elever i flere fraktioner som Shotokai, både om sportens udvikling fx om der bør afholdes konkurrencer, men også om Funakoshi’s begravelse, hvilket resulterede i at den blev boykottet.

I tiden efter begyndte interessen for karate at stige, i høj grad grundet JKA og Nakayama som fik populariseret og ikke mindst institutionaliseret karate i Japan. Populariteten begyndte at række ud over Japans grænser og Nakayama tilskrives i dag meget af æren for at have spredt shotokan karate til store dele af verden. Nakayama døde i 1987.

I løbet af årene er andre forbund udsprunget af JKA, mest prominent heriblandt er det nuværende World Karate Federation (WKF), den samlende internationale organisation for sportskarate som fik gjort karate til en olympisk disciplin og Shotokan Karate International Federation (SKIF).

I 1990 begyndte en større splittelse i JKA omkring rettighederne til navnet og organisationen. Der opstod to grupperinger i JKA, den ene ledet af Nobuyuki Nakahara og den anden af daværende chefinstruktør i JKA Tetsuhiko Asai Shihan. Splittelsen resulterede i sagsanlæg der varede indtil 1999 hvor Japans højesteret afgjorde sagen i Nakahara-grupperingens farvør. Det førte til at Asai Shihan og andre prominente navne forlod JKA.

Året efter stiftede Asai Shihan det nuværende Japan Karate Shoto Federation (JKS) og International Japan Karate Association (IJKA). IJKA blev stiftet sammen med Sadashige Kato. Asai Shihan fortsatte med at udvikle den karate han fik overleveret. Det resulterede i en mere dynamisk form for shotokan karate der fokuserer mere på at bruge menneskekroppens natur mest effektivt. Asai Shihan udviklede også en masse Kata som demonstrerer de principper.

I dag er JKS ledet af Masao Kagawa Shihan, som udover at have vundet et utal af nationale mesterskaber og verdensmesterskaber som aktiv udøver også har stået i spidsen for Teikyo Universitets succesfulde karatehold, været det japanske landsholds træner i en årerække og været formand for WKF’s tekniske udvalg.

I Danmark er JKS ledet af Jan Spatzek Shihan som har historie i både JKA, SKIF og JKS, men har også trænet den fillipinske kampkunst Arnis. JKS Danmark bygger i dag på den dynamiske karate fra Asai Shihan og principper om udvikling af karate baseret på åbenhed.