Alle træningerne foregår på japansk, d.v.s. at vi omtaler vores teknikker og stillinger m.m. ved deres japanske betegnelser, men man kan altid spørge hvis man er i tvivl.
Træningerne vil typisk indeholde elementer fra alle karatens tre k'er: Kihon (Basis/Grundteknikker), Kata (Form/Serie) og Kumite (Kamp).
Vores træninger hviler på nogle grundprincipper fra Shotokan karatens fader Ginchin Funakoshi, kaldet Dojo-kun. Dojo-kun er japansk, og kan groft oversættes med
"Træningsals-regler".
Karate er ikke kun en sport, men en livsstil, der baserer sig på traditionelle japanske leveregler som vi forsøger at indrette os efter både til træningen - men også udenfor.
Du kan læse mere om Dojo-kun nedenfor.
Jinkaku kansei ni tsutomuro koto (Søg den perfekte karakter)
Forsøg altid på at følge de etiske regler, forsøg at perfektionere din adfærd og brug dette som en rettesnor gennem hele dit liv.
Makoto no michi i mamuro koto (Vær trofast)
Først og fremmest overfor en selv og din egen overbevisning. Vær trofast overfor din karate-do, din familie og venner.
Doriyoko no seihin o yashinau koto (Vær stræbsom)
Forsøg altid på at optimere det du er igang med. Dett er er specielt vigtig under din træning.
Reigi o omonsuru koto (Respekter andre)
Opfør dig ordentligt over for andre. Lad være med at være hovmodig, nedværdigende eller tale ned til andre. Vær omsorgsfuld.
Kekki no yo o mashmuru koto (Vær ikke voldelig i din optræden)
Optræd altid rolig og afbalanceret. Bevar kontrollen.
Ved nogle større træninger som fx på JKS DK's sommerlejr fremsiges Dojo-kun og gentages af alle efter træningerne.
Indbuk
Til vores træninger følger vi traditionel Shotokan etikette, d.v.s. vi bukker fælles ind og ud til hver træning. Det foregår på følgende måde:
Når træningen starter råbes der "Yoi" og så stiller man sig på linje med den højest gradueret længst til højre og så fremdeles, med front mod "Shinzen" og den højest gradueret instruktør. Shinzen er et sted i dojo'en som i japanske dojo'er har en speciel spirituel betydning og hvor der ofte hænger organisationsflag eller lignende.
Instruktøren siger "Seiza" - Alle sætter sig i "Seiza", som er en stilling der bruges meget i japansk kultur., se evt. billede.
Instruktøren siger "Mokusou" - luk øjene og start meditation.
Instruktøren siger "Kaimoku" - Åben øjene/Afslut meditation
Instruktøren siger "Shomen ni Rei" - Buk fremad (Mod Shinzen)
Instruktøren siger "Sensei/Senpai ni Rei" - Buk mod/for Sensei/Senpai. Man bukker og hilser med et "Oss".
Instruktøren siger "Otagai ni Rei" - Buk mod/for hinanden. Man bukker og hilser med et "Oss".
Instruktøren siger "Tate" - Rejs jer op.
Instruktøren bukker og hilser med et "Oss". Man gør det samme.
Det samme gentages ved træningens slutning.


Yderligere regler i Dojo
Der findes et hav af regler, og du skal nok få dem lært hen ad vejen under træningen. Alle regler kan dog henføres til ovenstående Dojo-kun.
Af andre regler kan nævnes:
Vi bukker altid og siger Oss når vi træder in i Dojo'en (der hvor vi træner).
Det er kun instruktøren der taler, med mindre man bliver spurgt.
Kommer man for sent til træning går man ind og sætter sig i "Seiza" indtil en instruktør kalder en ind.
Skal man forlade Dojo'en under træningen så rækker man fingeren i vejret og spørger.
Man passer på hinanden.
Man bærer ingen smykker, ure eller lign.
Man går altid bag om andre.
Man møder velsoigneret

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes